Spring til indhold

Pindsvin

Kære medlemmer

Nu nærmer vinteren sig. Lad os – blandt alle vinterforberedelser – vise pindsvinet opmærksomhed. Det lille nyttige dyr fortjener, at vi gør hvad vi kan for at give det gode forhold. Sørg for adgang til vand og gode skjul – kvasbunker, lave tætte bevoksninger mv som kan give tryghed.

Åens Grundejerforening er beliggende ved Bjerge Sydstrand – omkranset af å, eng og en af Sjællands bedste og mest børnevenlige strande. Grundejerforeningens medlemmer er alle grundejere med vejret til Østvej og til Åengsvej.

Aaens grundejerforening er en af de mange foreninger, der findes i området Bjerge Sydstrand.

Vi dækker området Østvej, Åengsvej, Åmarksvej, Fyllavej, Ådalen, Åbrinken, Risengen og Kæruldsvej. Vores hovedopgave består i at sørge for, at vores veje er fremkommelige for både egne og andres køretøjer.

Derudover har vi et samarbejde med områdets drænlav, fordi vi har påtaget os at sørge for, at vandet fra området via drænet nogenlunde uhindret kan komme ud i Sukkerkanalen via en grøft, der løber på et engområde. Denne grøft skal oprenses jævnligt.

Vi arbejder også med indsatser der kan forebygge og forhindre, at kommende stormflodshændelser får ubehagelige konsekvenser for vores område.

Arbejdet med veje og oprensning foretages professionelt, mens arbejdet med den forebyggende indsats forsøges foretaget i samarbejde med Kalundborg Kommune, og fremtidig måske også vores Landliggerudvalg, som er en sammenslutning af alle grundejerforeninger i Kalundborg Kommune.

Disse indsatser koster selvfølgelig penge, og er i korte træk, hvad kontingentet dækker. Vi vil gerne prale af, at vores kontingent er blandt områdets absolut laveste. Alle i bestyrelsen arbejder frivilligt, og der udbetales hverken diæter eller kørepenge til nogen.

Hvis man har lyst til at vide mere, er man altid velkommen til at kontakte formanden eller en anden fra bestyrelsen.
Foreningens bank er Nordea, Kalundborg:
Reg.nr. 2190 konto nr. 4398221333